Julebordløber
På lager
Afsendelse indenfor 1-2 hverdage
100 dages gratis returret
Gratis gaveindpakning
Det ikoniske motiv på bordløberen højtideligholder julen som hjerternes fest og er et nostalgisk signaturdesign i damaskkollektionen. Løberen kan bruges direkte på bordet eller over en hvid damaskdug for et mere højtideligt udtryk.
Motivet er designet af Bodil Bødtker-Næss, som var med i inderkredsen af tekstilkunstnere omkring Georg Jensen Damask i 1970’erne, og som også står bag det klassiske påskedesign fra samme periode. De flettede julehjerter og stiliserede grankviste har gennem mere end 40 år været indbegrebet af julestemning, og designet er i mange hjem en uundværlig del af julen.
Den helt klassiske farvekombination i julerød og guld har en særlig plads i hjertet hos mange og har været i vores kollektion siden lanceringen i 1975. I al sin smukke enkelhed værner bordløberen i den oprindelige farvekombination om traditionerne. Matchende stofservietter fuldender udtrykket.
Juledesignet fås også som dug og dækkeserviet.
Vask & pleje
- Vask ved 60°C. Hvide damaskduge tåler vask ved 95°C.
Til de farvede produkter anbefales vaskemiddel til farvet tekstil uden blegemiddel for at bevare produktets farver bedst muligt. - For at få et glattere resultat, anbefaler vi, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask og skal hængetørre.
- For at få et glattere produkt, anbefaler vi at vaske produktet ved lav hastighed på centrifugeringen – maks. 600-800 omdrejninger. Hæng efterfølgende produktet til tørre, og stryg det, mens det er fugtigt.
Størrelse & materiale
- Damaskvævet i 100 % dobbelttvundet kæmmet bomuld
Vælg muligheder