Damaskvævede juleviskestykker
Et klassisk juleviskestykke
Et juleviskestykke fra Georg Jensen Damask skaber øjeblikkelig decemberstemning i dit køkken. Juleviskestykkerne er damaskvævet i 100 % dobbelttvundet kæmmet bomuld og har Bodil Bødtker-Næss’ ikoniske julemotiv vævet ind i tekstilet. Udover det damaskvævede juleviskestykke, kan du også få en God Jul-variant af klassikeren, det stribede viskestykke Abild.
Ikonisk juledesign
Viskestykkerne har et smukt damaskvævet julemotiv af flettede julehjerter og stiliserede grankviste. Mønstret er designet i 1975 af væver og tekstildesigner Bodil Bødtker-Næss, der var med i inderkredsen af tekstilkunstnere omkring Georg Jensen Damask i 1970’erne. Det ikoniske motiv er gennemgående i en større damaskvævet julekollektion, der foruden juleviskestykkerne indeholder juledug, julebordløber, juledækkeservietter og juletræstæppe.
Pynt op til jul i køkkenet
At gøre klar til jul handler ikke kun om stjerner og håndklippet julepynt, men om at lade julestemningen sænke sig i alle rum. I køkkenet kan et viskestykke med julemotiv fra Georg Jensen Damask være med til at markere, at december er over os og at julen er på vej. Viskestykkerne er samtidigt gode hjælpere, når glas og bestik skal tørres af og gøres klar til julebordet. Juleviskestykkerne er desuden gode som gave.
Tre smukke julefarver
Georg Jensen Damasks juleviskestykke Christmas fås i tre forskellige julefarver. Et rødt juleviskestykke til dig, der holder på traditionerne og gerne vil have, at julen skal være rød, et grønt juleviskestykke sender tankerne mod granskoven og vores gamle København, mens en lys grå julefarve er det rigtige valg til minimalisten, der gerne vil hædre julen diskret og elegant.