Sådan sikrer du en sund og ren søvn
Ved at vaske og pleje dit sengelinned på den rigtige måde, hjælper du til med at forlænge levetiden – og holde tekstilerne i den bedst mulige stand. Samtidig sikrer du en sund seng.
Her er vores bedste tips:
REGELMÆSSIG VASK
Vores sengelinned er vævet af langfibret bomuld, som gør det slidstærkt, og derfor kan det tåle at blive vasket igen og igen. For at slippe af med støvmider, skal bomuldssengetøj og lagner vaskes på 60 grader.
Sengelinned kan godt tåle at blive tørretumblet, men vi anbefaler hængetørring, da det giver et glattere resultat – og er bedre for miljøet. Lad det tørre i skyggen, da direkte sollys kan mørne tekstiler.
ET GODT VASKEMIDDEL
Vi har specialudviklet et vaskemiddel – helt uden parfume, farvestoffer og optisk hvidt. Damavask bevarer farverne på sengelinned og lagner og hjælper også med at genopfriske tekstiler, som er falmet i farverne.
VRANGEN UD
At vende vrangen ud på dit sengelinned inden vask, skåner tekstilet og forhindrer unødigt slid på sømmene.
FRISK LUFT
For at bevare en ren og sund seng, er det en god idé at ryste sit sengelinned udendørs, så ofte som muligt. Det er desuden en god idé at børste sit lagen med hånden hver dag samt at lade sengen ’dampe af’, inden den evt. redes med et sengetæppe.
Inspiration